Flow Intimates

Flow Intimates

Flow er på en mission med deres genanvendelige menstruationstrusser. De vil gøre din næste menstruation til den bedste.

Flow laver genanvendelige alternativer til blandt andet bind og tamponer med menstruationstrusser og menstruationsbadetøj samt amme-bh'er.

Jeg har haft fornøjelsen af at hjælpe Flow helt fra den spæde start, tilbage i foråret 2022, hvor menstruationstrusserne kun fandtes som prototype.

Udover at have bygget det allerførste Shopify e-commerce site flowintimates.com, har jeg også efterfølgende været fast del af virksomheden som freelancer og hjulpet med content e-commerce management, e-mail automation og digital marketing samt projektledelse på eksterne leverandører.

Bag Flow Intimates står Cathrine Widunok Wichmand, der er tidligere radiovært og influent. Og mon ikke navnet giver genlyd - Cathrine kender du måske fra Instagram eller fra da Flow Intimates var i Løvens Hule i januar 2024, hvor de gik med den investering, de kom for. 

Slut med bind og tamponer

Flow Intimates er skabt med ønsket om at sætte din menstruation fri. Med deres menstruationstrusser behøver du ingen kop, ingen tamponer, ingen bind, der krøller sammen og ender umulige steder.

Bare dig, der kan bløde frit i dit behagelige og rare undertøj, uden bekymringer og uden at føle dig begrænset.

Mere info

Periode:
2022 - 2024

Links:

Services

Billeder med model er taget af Sidsel Alling.